Beskrivelse
I modsætning til mere fyldte åkande-malerier giver dette lærred størstedelen af sin overflade til åbent vand, en bred, stille flade af lavendel, mauve og bleg grøn, hvor skyer og nedhængende grene synes at opløse sig i blød, ubrudt farve næsten uden synlige penselstrøgkanter. Åkandeblade samler sig kun i toppen og langs de nederste hjørner og efterlader et bredt diagonalt bånd af tomt, tåget vand gennem billedets midte, dets overflade forstyrret af intet mere end en svag krusning af mørkere violet.
Blomsterne selv er sparsomme sammenlignet med hans mere tætpakkede åkande-lærreder: en håndfuld blomster i nederste højre hjørne, hvide blade med lyserøde spidser og varm gul midte, og en mindre klynge øverst til højre i samme palet, hver enkelt opbygget af få sikre, adskilte strøg frem for blandet farve. Malet på højdepunktet af hans lange kampagne helliget damen i hans egen have, læner dette lærred sig mere mod stemning end begivenhed, mere interesseret i kvaliteten af det reflekterede lys end i nogen blomst.
Det, der gør det særligt inden for serien, er netop denne tilbageholdenhed: hvor mange åkande-malerier fylder lærredet fra kant til kant med blade og blomster, lader Monet her vandet selv blive motivet, et diset farvefelt, der opfører sig mere som en studie af tåge eller skumring end en havescene. Paletten, domineret af mauve og blød oliven frem for de klarere grønne og røde i hans mere fyldte åkande-lærreder, giver det en køligere, mere kontemplativ stemning.
Denne åbenhed og stille palet gør maleriet usædvanligt let at leve med på en væg: det konkurrerer aldrig om opmærksomhed, som et tæt blomstret lærred gør, men læner sig i stedet tilbage i et rum, som en blød grå eller lavendel væg ville gøre, mest iøjnefaldende, når der er plads omkring det til at lade det tomme vand ånde.
