Monet og Impressionismen

I april 1874 lejede tredive kunstnere, som var blevet afvist eller dårligt hængt op af den officielle Salon, fotografen Nadars gamle atelier på Boulevard des Capucines og afholdt deres egen udstilling. En kritiker ved navn Louis Leroy gik igennem den, stoppede op foran en lille havnescene af Claude Monet kaldet Indtryk, solopgang, og skrev en hånende anmeldelse under overskriften “Impressionisternes udstilling”. Navnet var ment som et stik. Gruppen adopterede det inden for få år.

Hvad impressionismen ændrede

Tre ting, og de er nemmere at se end at beskrive. Malerne arbejdede ud fra direkte observation frem for atelierkonventioner, ofte udendørs og ofte hurtigt. De stoppede med at udviske penselstrøgene, så maleriets overflade forbliver synligt lavet af maling. Og de behandlede skygge som farvet snarere end som fravær af lys: en skygge på sne kunne være blå, en skygge under en poppel kunne være violet. Metropolitan Museum’s essay om impressionisme beskriver, hvor radikalt det var i forhold til den finish, Salon forventede.

Hvad gruppen aldrig delte var et motiv. Degas arbejdede indendørs under kunstigt lys. Renoir blev ved med at male mennesker. Pissarro bevægede sig mellem marker og gader. Betegnelsen beskriver en metode langt bedre end den beskriver et sæt malerier, hvilket er grunden til, at de otte udstillinger mellem 1874 og 1886 ser så forskellige ud fra hinanden.

Hvor Monet gik længere end alle andre

Monet førte metoden til sin logiske ende, og resultatet er det, han er kendt for: serien. I stedet for at male en høstak, malede han de samme høstakke på en mark nær sit hus igen og igen, på forskellige tidspunkter og i forskelligt vejr, indtil selve stakken holdt op med at være motivet. Så gjorde han det igen med popler, igen med facaden på Rouen-katedralen, igen med Themsen og Parlamentet set gennem London-tåge.

Argumentet under det hele er enkelt og en smule radikalt: motivet for et maleri er ikke objektet, det er lyset, der falder på det. En katedral klokken ni om morgenen og den samme katedral klokken fem om eftermiddagen er to forskellige malerier, og ingen af dem handler egentlig om arkitektur.

Det er også derfor, hans lærreder belønner at blive set på to gange. Tæt på er en Rouen-facade en skorpe af ublandet farve med næsten ingen tegning i sig. Tag et skridt tilbage, og stenen samler sig ud af ingenting.

Giverny og de sidste tredive år

Monet flyttede til Giverny i 1883 og tilbragte resten af sit liv der. I 1893 afledte han en gren af en nærliggende flod for at bygge en vandhave, plantede den og malede den derefter i mere end tyve år. De sene åkande-lærreder opgiver horisonten helt: ingen bred, ingen himmel, ingen skala, kun overfladen af dammen med refleksioner i den. Grå stær slørede hans syn alvorligt i hans sidste årti, og farven i nogle af de år løber varm og mærkelig.

Han arbejdede stadig på de største af dem, da han døde i 1926, seksogfirs år gammel. De blev installeret i Paris året efter, og de er grunden til, at så meget af det tyvende århundredes maleri ser ud, som det gør.

Hvordan en Monet læser på en væg

To praktiske konsekvenser følger af alt ovenstående, og de betyder noget, når du vælger en størrelse.

For det første har en Monet brug for betragtningsafstand. Billedet opløses ved fire eller fem fods afstand, ikke på armlængdes afstand, så disse malerier gør deres arbejde for enden af et rum snarere end i en korridor, du stryger forbi. For det andet betyder serielogikken, at lyset i dit eget rum betyder mere end normalt: et lærred bygget af morgenfarve vil ikke opføre sig på samme måde på en nordvæg som på en sydvæg.

Det er også grunden til, at værkerne i denne samling er malet i hånden i olie frem for trykt. I en Monet er den synlige streg ikke dekoration lagt oven på billedet, det er sådan, billedet er bygget. En overflade, der gengiver mærket, gengiver argumentet; et fladt tryk af det samme billede beholder farverne og mister grunden til, at de blev lagt der.

Følg livet

Met-essay om Claude Monet opstiller de tres år i rækkefølge; kataloget nedenfor følger samme rute, lærred for lærred.

Se kunstretningen

Met-essay om impressionismen placerer hans værk side om side med andre impressionister og forklarer, hvad gruppen egentlig diskuterede.

Shop efter lys

Åkander, haver, kyster og vintermorgener bringer hver deres time på dagen ind i et rum.